Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder skyldes ofte vanskeligheder i sansesystemet, synet, hørelsen og motorikken

Synet

Manglende samsyn

Højre og venstre øje arbejder ikke optimalt sammen, hvilket gør at hjernen bruger al energi på at samle øjnene. Det nedsætter læselysten, læsehastigheden og gør det svært at huske det læste. Hvis der er et rigtig dårligt samsyn, giver det dobbeltsyn og skygger efter bogstaverne. Mange børn og unge i specialklasser sidder med dårligt samsyn, der ikke er opdaget, fordi man ikke normalt tester for dette i Danmark.
Samsynsvanskeligheder hos en middel-læser giver ofte hovedpine. Hovedpinen kommer, fordi man konstant er på overarbejde. Jeg møder stadig mange mennesker i skolesystemet, som ikke kender til samsynsvanskeligheder, og det er helt katastrofalt for vores uddannelsessystem. Rigtig mange børn og unge mister lysten til at læse, fordi de lider af samsynsvanskeligheder, som er en fysisk brist i øjenmuskulaturen. Den kan forholdsvis nemt genoptrænes. Genoptræningen udføres i dag af privatpraktiserende optometrister eller motorikvejleder med erfaring i samsynstræning.

Skelen

Skelere kan ikke få øjnene til at samarbejde, men kan ofte selv bestemme, om de vil bruge højre eller venstre øje, alt efter i hvilken retning de skal se. Når der slet ingen samsyn er, er der intet 3 D syn, og man har ikke fornemmelsen af afstand, som er meget vigtig, når man er fysisk aktiv. Når vi cykler eller spiller bold, er vi meget afhængige af et godt dybdesyn for at bedømme afstande. Mangler man fornemmelsen for dybde, er man ofte meget mere usikker, når man skal lære at cykle, og man er meget nervøs for at få en bold i hovedet, for man kan ikke vurdere om bolden er 10 cm eller 20 cm væk, - ”så hvornår er det, man skal lukke hånden, for at gribe bolden”.
Skelen giver ofte indlæringsvanskeligheder og næsten altid motoriske vanskeligheder. Skelen kan trænes væk eller forbedres væsentligt, men det er hårdt arbejde, fordi musklerne er meget spændte. Det er vigtigt at påbegynde træningen så tidlig som muligt. Kom gerne i klinikken allerede mens dit barn er baby, og få ideer til hvordan I kan træne øjnene gennem leg.

Nedsat synsstyrke

Synsstyrken kan afhjælpes med briller, men også her er der en gruppe, som bliver overset. Evnen til at se klart og tydeligt kan godt være dårlig, selvom synsstyrken, som måles hos optikeren, viser at der ingen styrke er. Dette skyldes, at nogle muskler omkring linsen og hornhinden er for svage og ikke kan trække linsen og hornhinden sammen. Når musklerne er for svage, bliver billedet uskarpt. Det betyder, at teksten bliver sløret, i stedet for tydelig, og det giver nedsat lyst til at læse.
Musklerne kan forholdsvis nemt genoptrænes ved øjentræning.

Dovent øje

Dovent øje betyder at hjernen har valgt det ene øje fra og personen bruger kun synsindtrykket fra det ene øje. Ofte vil der være et svagt syn på det dovne øje, som kan styrkes ved brug af klap og motorisktræning af øjets muskulatur. Har man et dovent øje, har man ikke 3 D syn, hvilket gør det svært at vurdere afstande og man vil ofte fravælge sportsgrene, som kræver god dybdesyn, som f.eks. de fleste typer af boldspil og motorsport. Dovent øje behøver ikke at give indlæringsvanskeligheder, da man ofte er bedre stillet, end en person med to stærke øjne, som ikke arbejder sammen. Ofte ses dog lidt langsommere læsehastighed hos personer med dovent øje.
Dovent øje kan genoptrænes, men det gælder her som ved skelen, at jo tidligere man kommer i gang, jo nemmere er det.

Hørelsen

For god hørelse

Hørelsen kan være for god, det betyder at høje lyde bliver generende. Personer med for god hørelse, bliver let afledt af uventede lyde eller kammerater, som snakker. De har store vanskeligheder med at koncentrere sig i et traditionelt klasselokale og får ofte ikke lavet lektierne i skolen, fordi de hele tiden bliver/lader sig forstyrre af de andre.

Dårlig hørelse

Dræn og væske i ørerne giver en dårlig hørelse. Du har sikkert hørt om små børn, der får dræn i og straks begynder de at tale. Det skyldes, at de nu hører lydene på samme måde som vi andre. Lyden har altså ikke nået hjernen korrekt, og så kan den heller ikke udtales korrekt. Når man så starter i skole, skal hørelsen være ekstra god, for nu skal man kunne høre lydene i bogstaverne og stavelserne i ordene. Man kan kalde det en forfinelse af hørelsen. Den forfinelse af hørelsen kan svigte, hvis man har været ørebarn eller døjet med væske i ørerne, da lydene bliver en lillesmule forvrænget eller måske forsinket fra det ene øre til det andet, dette kaldes samhørelsesvanskeligheder (højre og venstre øre hører ikke helt det samme, samtidigt). Det betyder, at hjernen kommer på overarbejde for at få lydene til at give mening. Dette kan give stavevanskeligheder og gøre det svært for personen at stave sig igennem nye ord ved læsning

Motorikken

Følesansen

Eleven sidder meget uroligt på stolen

Eleven vil gerne benytte enhver lejlighed til at komme op og gå en lille tur og kommer måske herved til at forstyrre kammeraterne. Eleven holder mange tissepauser for på legal vis at få rørt kroppen. Eleven er typisk meget følsom på huden (meget kilden) og er generet af at sidde for længe ad gangen.

Følesansen

Eleven leger ikke med de andre

Hvis følesansen er overfølsom, bryder barnet/eleven sig ikke om fysisk berøring, idet et lille skub føles meget voldsomt. Derfor vil barnet undgå fysisk berøring med de andre børn eller have tendens til at være meget voldsom overfor de andre, da det er sådan, det føles på barnet selv.

Muskel-ledsans

Børn og unge, der beklager sig, når de går en tur eller skal løbe, over at de får ondt i benene eller fodleddet, har enten for stramme muskler, ledbånd eller en dårlig fodstilling. Der er desværre alt for lidt fokus på dette og det kan virkelig gøre en kæmpe forskel for den enkelte, at få det rettet op.
Børn der falder ned af stolen, har ofte meget stramme muskler og ledbånd. De glider frem på stolen og hænger i ryggen, hvilket er meget skidt for koncentrationen og for ryggen.

Balancen

Dårlig balance kan give langsom læsehastighed, da synet og balancecenteret (i øret) er neurologisk forbundet med hinanden. Køresyge skyldes ubalance i labyrintsansen(øret). Mange fysiske aktiviteter er svære, når der er ubalance i labyrintsansen(balancecenteret), som f.eks. at cykle. Dette kaldes understimuleret labyrintsans og kan nemt trænes med motoriske øvelser. Så vil man gerne træne køresyge væk, er det målrettet træning der skal til, og det lykkes hver gang.

Koordination

Er koordinationen ikke iorden, er det svært at sjippe, slå koldbøtter, cykle, følge en rytmisk serie o.s.v. For barnet betyder det ofte udelukkelse fra flere lege i skolegården og aktiviteter i idrætsundervisningen (finder måske på undskyldninger for at slippe, da det er rigtig svært). Al hjerneaktivitet er afhængig af en god koordination, idet flere centre i hjernen skal samarbejde, hver gang vi udfører en handling, så en god koordination er rigtig vigtig for indlæringen og de kognitive processer.

Dit barn undgår idræt

Her kan årsagen findes i nogle af de ovennævnte begrundelser, men det kan også skyldes manglende samsyn.
Det kan være, det kun er dele af idrætten som f. eks. boldspil, eleven undgår, og da det ofte er boldspil, som kendertegner skoleidrætten, er det svært for elever med samsyns-vanskeligheder at gøre sig gældende. Når man ikke har et optimalt samsyn kan det være svært at vurdere, hvor bolden kommer(afstanden til bolden), med mindre man er født ind i en boldfamilie og trænet dette rigtig meget. Eleven vil typisk være bange for bolden og have svært ved at gribe bolden.

Alle de ovennævnte problematikker kan trænes med motoriske øvelser.

Kosten

Kosten er en af de første betingelser for at der overhovedet kan finde indlæring sted. Sukker eller sødestoffer og farvestoffer kan for nogle børn være det rene gift. Nogle børn er meget sensitive overfor disse stoffer og får et utroligt højt fysisk aktivitetsniveau, hvor det er helt umuligt for dem at sidde stille og koncentrere sig. Kaldet hyperaktivitet.

Frede Bräuner har skrevet en rigtig fin bog om emnet ”Kost, adfærd og indlæring”. Her kan man blive meget klogere på kostens indflydelse på indlæring og adfærd.

Søvn
 

Søvnen er lige så vigtig som kosten.                  
Forskningen viser, at søvnunderskud påvirker hjernen på flere måder. Dels bliver kroppen træt og mangler energi ved søvnunderskud, men derudover bliver lysten til søde sager som chips, slik og chokolade øget for at løfte energiniveauet.
Skolebørn bør sove 10 timer og er de under skolealderen kan de sove op til 12 timer og voksne skal have mindst 7 timer. Det er vigtigt, at man får en god og uforstyrret søvn, så man når alle faser i søvnen.

Hjælp dit barn til bedre trivsel gennem den rigtige træning.