Livsbladet September 2014

Tema: Hjernen

Sansemotorisk træning styrker den matematiske evne

Af: Karin Friis lærer, læringskonsulent og motorikvejleder

Det der optager mig er, hvad skal vi gøre for at hjælpe og stimulere børnene/de unge, så de får bedre trivsel, hurtigere læsehastighed samt styrket deres matematiske evne. Forskerne peger på at for tidligt fødte har større risiko for at få vanskeligheder med matematik. Hvorfor det forholder sig sådan, og hvad man så kan gøre ved det, har jeg et bud på.

Hjernetræning og sansemotorisktræning
Alt ny hjerneforskning viser entydigt, hvor vigtigt det er at træne. Ved målrettet træning, er hjernen i stand til at danne nye veje, udenom det beskadigede område i hjernen. Men når vi taler om at stimulere sanserne, skal der ikke altid findes nye veje, men de veje, der er til hjernen, skal styrkes. Det er vigtigt at starte med at træne sanserne, fordi de er forudsætningen for den kognitive(tænkende og planlæggende)og abstrakte tankegang. Så ved hjælp af den rigtige viden, kan man sammensætte et træningsprogram, der stimulerer hjernen og herunder den matematiske evne mest optimalt.
Den tidlige indsats
Det er vigtigt, at komme godt fra start. Erfaring og forskning viser at særlig labyrintsansen (balanceorganet) spiller en afgørende rolle. Stimulering af labyrintsansen, øger barnets evne, til at få en optimal udvikling af motorikken. Derfor er vuggen til nyfødte en rigtig god opfindelse. Idet de gyngende bevægelser stimulerer labyrintsansen positivt. Labyrintsansen sidder i det indre øre og er færdig udviklet allerede i 11. fosteruge. Derefter bliver det stimuleret når moren bevæger sig. Det anbefales derfor at mødre med bækkenløsning eller anden sygdom, som holder dem i ro, skal stimulere fosterets labyrintsans, ved at bruge hængekøje, hængestol, kontorstol(der kan dreje) o.s.v.
En dårlig stimuleret labyrintsans, viser sig hos os voksne, som køresyge og svimmelhed. Min erfaring er heldigvis, at det aldrig er for sent, selv voksne kan træne en dårlig labyrintsans, men det kræver en målrettet indsats.

Peter Lund Madsen skriver i sin bog Dr. Zukaroffs testamente ”Vores verden skabes i vores hjerne, men meget er allerede afgjort når sansestrømmen når sit mål i hjernebakken. Sansereceptorerne og deres forbindelsesveje til hjernebakken sætter rammerne for den verden, vi kan skabe i vores hjerne”.

Genoptræning af sanserne hos Motoriktræning www.motoriktraening.dk

I min klinik spørger jeg ind til klientens forhistorie, som fødsel og udviklingen de første leveår. Den del bruger jeg mest for at se, om der er nogle generelle ligheder for f.eks. for tidlig fødte børn, børn der har haft en vanskelig fødsel, børn med ADHD o.s.v. På nuværende tidspunkt kan jeg konstatere at rigtig mange af de børn og unge jeg møder i klinikken, har haft en hård start på livet. Enten som for tidligt født eller ved en besværlig og lang fødsel. Ofte har de været lidt senere i deres motoriske udvikling og har f.eks. haft svært ved at krydskravle, slå kolbøtter, lære at cykle eller at gribe en bold.

Når jeg får en ny klient, testes følgene sanser
-labyrintsansen,
-muskel-ledsansen,
-følesansen,
-synssansen (særligt samsynet)
Derudover testes evnen til at krydskoordinere.

Ud fra testen lægger jeg et træningsprogram og ofte er der nogle få øvelser, som går igen for de fleste klienter, men ellers er det meget individuelt hvad og hvordan, der trænes. Efter 3 måneder tester jeg igen, for at registrere ændringer, og ofte er det også en rigtig god motivationsfaktor, for at forsætte træningen.
Efter de første 3 måneder tager jeg også en visuel-kognitiv test, som giver et godt indblik i, hvordan barnet bearbejder det visuelle. Her tester jeg evnen til at afkode, spejlvende, huske, visualisere og rumretnings-bestemme.

Matematik
Bearbejdningen af det visuelle er utrolig afgørende for en god matematisk og rumlig forståelse. Evnen til at afkode, spejlvende, huske og visualisere er væsentligt nedsat, når man har samsynsvanskeligheder(se Samsynsvanskeligheder/optisk bedrag).  Derfor bliver det vanskeligt med geometriske figurer, som skal spejlvendes eller drejes, samt figurer som skal færdiggøres, hvor man kun har nogle punkter at gå efter. Børn med matematikvanskeligheder har typisk også svært ved at kende forskel på højre og venstre. Det vil sige, at evnen til at holde styr på ens egen placering i rummet, i forhold til andre personer og ting, ikke kan sprogliggøres.  Det betyder, at barnet nemt kommer til at spejlvende d og b, p og q samt tal som 2, 3, 5, 6, 7 og 9. 
Et barns evne til at tænke abstrakt som i matematik, hvor der er mange symboler, er afhængig af, hvor mange konkrete oplevelser barnet har med i bagagen. Så jo flere konkrete motoriske opgaver og oplevelser et barn har haft, jo bedre kan det udvikle sin forestillingsevne(den visuelle evne). For at udvikle en god matematisk forståelse har barnet brug for et godt sanseapparat (syn og motorik) og dernæst er det vigtigt at arbejde med konkret materiale, som giver erfaringer med det matematiske, så det bliver nemmere at oversætte de abstrakte tegn. Det er vigtigt, at de abstrakte tegn som plus, minus, gange og dividere bliver brugt i lege og spil. De fleste børn elsker at lege købmand, og der findes ikke en bedre måde at få styr på priser, plus, minus og måske skal der deles noget op i mindre portioner o.s.v.
I hjemmekundskab skal eleverne stifte bekendtskab med dl., ml., liter, gram og kilo for at få et billede af måleenheder og deres indbyrdes forhold. Fag som musik, hjemmekundskab, håndarbejde, sløjd og billedkunst, giver på hver deres måde konkrete begreber og oplevelser, som lægger fundamentet for forståelsen af det abstrakte i matematik. Hjemme kan man når man bager, strikker, syr, tømre, spiller musik og handler, være opmærksom på at vise sit barn, hvor man bruger matematik i hverdagen. Herved får man også sprogliggjort matematikken. En sjov leg kan være at lave regnehistorier med sit barn. Barnet skal lave en historie med matematik, hvor du skal finde svaret, eller omvendt. F.eks. Søren går til købmanden og køber 4 appelsiner de koster 3,- kr. a’ stykket. Hvor meget skal Søren betale hos købmanden?

Synssansens centrale rolle i indlæringen
Spejlvendinger i 5-6 års alderen er naturlig, idet der sker en modning i hjernen som gør, at det retter sig ved øvelse og gentagelser, men her skal man være opmærksom på børn med samsynsvanskeligheder eller dårlig labyrintsans, for hos dem falder det sjældent på plads, før i 3-4 klasse eller senere.
Flere ting gør sig gældende, når den visuelle evne ikke fungerer optimalt. Vi sanser med øjnene, men hvis det vi sanser, ikke optages i hjernen via et optimalt samsyn, så sanses der pludselig noget andet, end det ønskelige. Et optimalt samsyn skaber 3D, som giver os et super godt syn, der kan se i dybde(3D). Hvis der er samsynsvanskeligheder vil barnet eller den voksne opleve, at det er svært at afstandsbedømme, særligt når det knyttes til en bevægelse, som f.eks. en bold, der kommer imod en. Det er svært at vurdere om bolden er 30 cm eller 50 cm væk. Går man på de store sten på stranden, er det svært at vurdere afstanden fra den ene sten til den næste sten, eller hvor høj stenen er i forhold til stranden(det er meget mere trygt, at bevæge sig hjemme på egne trapper, idet man ikke kun er afhængig af det visuelle system, men i lige så høj grad af muskler og led, som har gået på trappen masser af gange).  Samsynsvanskeligheder i læseafstand giver træthed, hovedpine, hoppende-, slørede- og dobbelte bogstaver/tal.

Samsynsvanskeligheder/optisk bedrag
Du kan prøve at lave et optisk bedrag ”hold din finger op foran øjnene og kig igennem fingeren og over på et billede (et bestemt sted på billedet), hold øjnene fast på punktet på billedet”, hvad sker der med din finger(du må ikke kigge direkte på den)?
For de fleste af os deler den sig i to. Prøv så og find ud af hvilken finger der er den ”virkelige”.  Dette lille forsøg kan give dig et indtryk af, hvordan et barn med samsynsvanskeligheder ser, når han eller hun skal lære at læse eller lave matematik. Barnet ved jo ikke, det skal se anderledes ud, derfor er det rigtig vigtigt, at vi som voksne er opmærksomme på om barnet har samsynsvanskeligheder. Har barnet samsynsvanskeligheder vil det syn, der kommer ind til hjernen være fordrejet, d.v.s. en tekst kan være sløret, stå dobbelt eller tallene/bogstaver kan hoppe og stå forskudte.

For tidligt fødte er særlig udsatte
Synet hos for tidligt fødte er særlig udsat, fordi barnet ofte kommer i kuvøse og har ikke den tætte kontakt til mor og fars ansigt som træner synet, og hvis barnet er for svagt til at amme, skal man være ekstra opmærksom, på at lægge barnet skiftevis på højre og venstre side, for at begge øjne bliver stimuleret lige meget. Synet udvikles i takt med motorikken. Så de første 6 år udvikles synet rigtig meget, og det er derfor godt, hvis man er opmærksom på at få synstræningen i gang allerede her, da det ofte er lettere at træne muskulaturen op, jo yngre barnet er.
Men som tidligere nævnt skal man ikke fortvivle, det er aldrig for sent, det er Susan R. Barry et godt eksempel på, hun har skrevet en vidunderlig bog, om hvordan hun som 50 årig får genoptrænet en skelen til 3D syn. Men vilje og tid skal der til.

Synstest og træning i Danmark
Det er forholdsvis nemt at få testet samsynet ved hjælp af en ”Telebinocular”, som jeg bruger i klinikken og som jeg rigtig gerne vil ud i skolerne og teste børn med læse og matematikvanskeligheder med. Jeg møder dagligt børn/unge, som har knoklet i mange år med lektierne, uden at man har været opmærksomme på, at de havde samsynsvanskeligheder.
I sygehusvæsenet, særligt inden for hjerneskade området, er man blevet opmærksom på vigtigheden af genoptræning af synet (Hjerneskadecenter Roskilde bruger motorik og synstræning, som en fast del af deres træningstilbud, til folk med erhvervet hjerneskade) og det er forhåbentligt, blot et spørgsmål om tid, før det breder sig til folkeskolen.
Et ønske for fremtiden
Jeg oplever, at børn og unge med koncentrations-, motorik-, læse- og matematik- vanskeligheder gennem min træning, opnår flotte forbedringer, som styrker deres trivsel og indlæring.
Det kunne være rigtig spændende, at være med til at screene indskolingsbørn for motorik og samsynsvanskeligheder, eller de børn der får støtte-undervisning, så de kan få den hjælp de har brug for. Husk det er aldrig for sent at få hjælp. Læs mere på min hjemmeside www.motoriktraening.dk.

Litteratur:
Fra skelen til en verden med dybde af Susan R. Barry
Grundmotorik af Anne Brodersen & Bente Pedersen
Attention, Balance and Coordination af Sally Goddard Blythe
Mennesket i hjernen af Kjeld Fredens
Dr. Zukaroffs Testamente af Peter Lund Madsen
”Få øje på børns øjenproblemer i tide” artikel i Media Planet nr.7/Dec.’09 af øjenlæge Jørgen Bruun Jensen
Matematik for alle af Pernille Pind

Mere om mig:
Jeg har arbejdet med børn, undervisning og kognitiv træning i sammenlagt 21 år. Jeg er uddannet lærer og har arbejdet på en efterskole for ordblinde i 4 år og 10 år i folkeskolen med specialklasser og klasselærer for en folkeskole-klasse med inklusion af en blind elev og et barn med Asperger. De sidste 7 år har jeg arbejdet som selvstændig konsulent med syns- og motoriktræning for børn, unge og voksne med nedsat læselyst, matematikvanskeligheder, synsforstyrrelser og svimmelhed. Min interesse for sansemotorisk træning blev styrket da min søn i 6.klasse gennemgik programmet, med syns- og motoriktræning, og kom igennem med en lang større læselyst og læsehastighed. Han var efter flere års kamp med danskfaget, blevet indstillet til It-rygsæk, da vi samtidig gik i gang med synstræning. De to ting havde en utrolig positiv indvirkning på hans skoleliv. I dag er han 21 år og er færdig med HHX (uden brug af IT rygsæk eller ekstra forberedelsestid) og har stadig mod på at læse videre. Det er jo det allervigtigste, at vi bevarer børnenes og de unges lyst til læring, for vi skal jo lære hele livet. Jeg tror ikke det er så vigtigt, at alle lige kan det samme på samme tid(som Pisa undersøgelserne lægger op til), men det er rigtig vigtigt, at bevare lysten til at lære.

Artikel fra Folkeskolen
fr. 24. okt. 2008

Synstræning er bedre end læringsstile

Debat
Af: Karin Friis

Tv2's »En skole i forvandling« sætter offentlig fokus på læringsstile - ligesom »Plan B« gjorde det. Gode initiativer. Opmærksomheden på forskellige måder at lære på er guld værd, for det kan skabe et mere spændende læringsmiljø i skolen.

Men det kan ikke ændre på årsagen til problemet. Af den enkle grund, at 20 procent af befolkningen har nedsat samsyn. At have samsyn er altafgørende for god læring, og det kan trænes med fysiske øvelser - og ikke gennem forskellige læringsstile. Læringsstile motiverer, og det er vigtigt, men fjerner ikke årsagen til besværlighederne med at lære.

Dorthe Borgkvist, der er optometrist, har i 15 år studeret neurologi og arbejdet med synstræning. Ved at studere hendes omfattende arbejde ser man, at børn og voksne med samsynsproblemer ofte har vanskeligt ved at lære - eller får hovedpine, når de læser.

Optimalt samsyn vil sige, at man har to raske øjne, som fokuserer nøjagtig det samme sted uden forsinkelse. Når det ikke sker, kommer hjernen på overarbejde, for bogstaverne står tæt, og det er svært for hjernen at tyde beskeden fra øjnene, hvis det ene øje fokuserer på s og det andet på o i ordet som.

Vanskeligheder med samsyn viser sig ofte, når elever første gang bliver præsenteret for selvstændig læsning. Børn, der har vanskeligheder med samsyn, bryder sig ofte ikke om at tegne og læse.

Et godt samsyn kan trænes op, og det optimale er, at det sker før skolealderen eller i indskolingen. Det ville være et kæmpe fremskridt for den femtedel, vi i dag mister i uddannelsessystemet. Træning af samsyn kan ske gennem en halv times daglige motoriske øvelser i en periode. Det kræver ihærdighed, men det giver gode resultater, når træningen passes.

I dag får børn ikke testet samsyn hos hverken skolelægen, sundhedsplejersken eller øjenlægen. Øjenlægerne ser efter øjensygdomme og er ikke opmærksomme på, at øjenmuskulaturen kan trænes. Optikeruddannelsen er det eneste sted, der underviser lidt i samsynstræning.

I godt et år har jeg arbejdet i en klinik for syn og læring, og det har været noget af en øjenåbner for mig. Børnene får hurtigere læsehastighed, hopper ikke over ord og bytter ikke rundt på d og b. De holder op med at have hovedpine ved læsning og så videre. Børn, der træner hos os, oplever, at de nu får ros i skolen, fordi de bedre kan koncentrere sig og læse hurtigere. Alle børn burde have tjekket samsynet, senest i indskolingen.

Forkortet af redaktionen
 

Motorik er meget mere end bevægelse

Af Vibeke Samberg – redaktør og sundhedsplejerske cand. scient. soc. - sundhedsplejersken.dk

En god motorik styrker ikke bare dit lille barns bevægelser, men det er rent faktisk også grundlaget for, hvordan dit barn senere finder balancen til at kravle, gå, løbe, cykle med mere. En sikker motorisk udvikling betyder meget for, hvordan dit barn i det hele taget trives. Udviklingen har indflydelse på, at dit barn føler, at hun frit kan bevæge sig omkring, uden at det volder noget større besvær eller udgør en udfordring for barnet.

At sidde på en stol

For nogle børn kan det være en stor udfordring at sidde stille på en stol af den simple årsag, at barnet har en fornemmelse af, at det hele tiden er ved at falde ned. Og sidder barnet med den fornemmelse, så vælger det helt naturligt, at flytte sig i håbet om, at finde stabilitet. Et 'sikkert sted' hvor barnet føler, at det ikke er ved at vælte. For de fleste børn handler det om, at deres balance er umoden, og de har brug for at få styrket deres motoriske færdigheder. Så i stedet for at bede barnet om at sidde stille på stolen, så er det bedre at opfordre dem til at bruge kroppen og bevæge den, så motorikken styrkes.

Styrker indlæring

De børn (og voksne), der har en sikker motorik og en deraf veludviklet balance, har også fundamentet for indlæring. De har nemlig en rigtig god forudsætning for at kunne koncentrere sig om det stof, som bliver formidlet i undervisningen, uden de skal kæmpe med at undgå at falde ned fra stolen. Dette problem er slet ikke så ualmindeligt, som man måske umiddelbart kunne tro. Sundhedsplejerskers data viser, at der findes et stort antal børn i børnehaveklasse eller 1. klasse (mere end 30 procent), der har motoriske vanskeligheder. Det er ikke problemer, som børnene vokser sig fra. Det er bevægelse, øvelser, fysiske aktivitet, der er løsningen på deres problemer. Kun ved at være aktiv, træne og stimulere kroppens bevægelser, styrkes deres motoriske færdigheder.

Ensomme børn

Børn med motoriske problemer har ofte svært ved at følge med i det tempo deres jævnaldrene bevæger sig i. Har dit barn svært ved nogle fysiske færdigheder, så kan det være en stor barriere i forhold til at blive inddraget i de andre børns leg. Mange børn med motoriske udfordringer, trækker sig helt fra fællesskabet, da de mere eller mindre bevidst fornemmer, at de ikke magter de samme fysiske udfordringer i legen som de andre børn. De vælger derfor, at lege mere stillesiddende, da de i den sammenhæng nemmere kan koncentrere sig om spillet/legen/aktiviteten, når de ikke samtidig skal koncentrere sig om, at holde styr på kroppen. Men da det ligger naturligt i en sund udvikling, at man bevæger sig, så ender mange af de børn, der har motoriske vanskeligheder med, at være lidt ensomme børn, da deres manglende fysiske færdigheder gør, at de både selv vælger, men også af andre fravælges ved en hel del lege.

Styrk dit barn gennem aktiv leg

1. Du kan starte med at stimulere dit barns bevægelser, mens hun endnu er en lille baby. Bolde er basislegetøj for ethvert barn. At trille, kaste, sparke til og løbe efter en bold styrker den motoriske udvikling.

2. At trille rundt på gulvet, hvor man ruller liggende fra den ene ende af rummet til den anden, er en god leg, der stimulerer den vestibulære sans og dermed barnets rum-/retningsevne.

3. Gynger er fantastiske til at stimulere motorikken. I gyngen kan dit barn gynge frem og tilbage, og snurrer rundt. En rund gynge er perfekt, for her kan hun både sidde, ligge på ryggen og på maven. Alle stillinger er nyttige og stimulerer hjernen på hver deres måde.

4. Slå kolbøtter, danse, snurre rundt, hoppe, kravle og lav gerne en forhindringsbane, hvor I kravler over stole, under borde, etc. Og en gåtur i ujævnt terræn udvikler også. Gå balancegang på træstammer, sandkassens sider, eller hvad I nu møder på jeres gåtur.

5. Det skal være sjovt. I skal hygge jer, grine og fjolle, når I er fysisk aktive. Du får også selv styrket din egen motorik, når du leger med dit barn.
Artikel fra maj 2012 i

Sunhed Det nye helsemagasin